Jeg er 37 år, mor til to drenge og bor til daglig i København. Jeg er uddannet jordemoder, traumeterapeut og meditationsmentor med over 12 års erfaring inden for selvudvikling. Gennem min jordemoderprofession og terapeutiske virke har jeg opnået en bred viden om familiedannelse og solid erfaring i at skabe miljøer, hvor autenticitet og autonomi er i centrum.
Min personlige rejse har ført mig fra depressive tendenser, stress og flugt til en tilstand af vitalitet, indre styrke og livsglæde, som jeg tidligere ikke turde drømme om.
Denne transformation er fundamentet for min professionelle praksis, hvor jeg i dag skaber autentiske og trygge rum for mine klienter. Her støtter jeg dem i at opnå en dybere bevidsthed og kontakt til sig selv, mere energi, større indre ro og glæde i livet og hverdagen.
Jeg er uddannet inden for følgende områder:
- Traumeterapeut, ved Jesper Westmark
- Tankefeltterapeut, ved Mygind Instituttet
- Jordemoder, ved Professionshøjskolen Metropol København
- Mindfulness-instruktør, At Work
- Indre barn-metode, grundkursus ved Ronni Vitisen (Det Terapeutiske Rum)
- Uddannelse i brug af shamantrommen samt diverse kurser, ved Takanaiya Schanne Brunn (Shamanhulen.dk)
- Healingskurser og energiarbejdsteknikker: Heartfelt Love, Kunsten at skabe et felt, Soul Body Fusion, Indre Guidance & Navigation, ved Galina Saikova Sørensen